Oss
Michael

Share on Facebook

Så er det i morgen vi starter op på sæsonen 2012. Jeg glæder personligt, som et lille barn til at komme i gang igen og jeg håber at se jer alle sunde & raske igen efter juleferien. Kender I en eller flere, der er interesserede i at starte til karate så tag dem endelig med.

Der er oprettet en aktivitetskalender her. I den kan du se, hvilke aktiviteter der er planlagt indtil videre. Der vil komme flere i løbet af januar måned.

Share on Facebook

OSS
Michael

Share on Facebook

Der blev generelt vist rigtig flot karate af alle så det var et par tilfredse instruktører, der kunne tildele nye grader til følgende kæmpere:

9. mon kyu:

Sebastian Dalen

9. kyu

Frederik Moustesgaard

Roland Fjordside

Non Pytongwas

Sean Baden Nielsen

Tommy Søndergaard

7. kyu

Marcus Meissner

Troels Frederiksen

6. kyu

Carsten Larsen

Steffen L. Lagoni

4. kyu

Christian B. Høgh

Marcus Bækby

Efter gradueringen blev Årets Fighter udnævnt – det blev i år Christian B. Høgh, som med en utrættelig indsats og deltagelse i træningssamlinger, stævner og undervisning sammen med hans indstilling til karate og hans måde at formidle det videre til det hold han assisterer i undervisningen af gjorde ham til det åbenlyse valg – tillykke Christian!

Nihon-Do ønsker alle tillykke med gradueringen. Vi vil også gerne takke alle forældre, søskende og bekendte, der kom og var med til at festligholde begivenheden.

OSS!

Frederik er 6 år, men allerede MEGET seriøs med karate!

Alle de graduerede fra julegradueringen 2011

Share on Facebook

Vi er nødt til at flytte træningen søndag til lørdag fra 15-17.

Grundet vejret sløjfer vi løbeturen, men medbring gerne T-shirt til fysisk træning.

Oss
Michael

Share on Facebook

Vi får i morgen – torsdag, den 10/11 – besøg af et hold piger, som gerne vil prøve at træne karate.

Vi slår derfor junior og seniorholdet sammen og træner fra klokken 17.30 – 18.55.

Oss
Michael

Share on Facebook

Oss
Michael

Share on Facebook

Jeg vil her beskrive min personlige oplevelse ved at skulle performe i så store omgivelser – en udførlig beretning fra VM kan læses her.

DKA havde gennem hele foråret og sommeren 2011 afholdt fællestræninger for at gøre kæmperne klar til stævnet. Jeg deltog i alle træningerne på nær en, men det betød utroligt meget at trænen sammen med de andre deltagere og drage erfaringer fra dem.

Jeg var tilmeldt i 3 individuelle kategorier:

• Koten kata +19 som er en kategori, hvor der udelukkende anvendes katas udviklet af nu afdøde Tetsuhiko Asai sensei, som er stifteren af JKS Shotokan. Man vælger én kata, som vises hele vejen igennem. For mit vedkommende var det min tokui kata, nemlig kakuyuko nidan.
• Kata +40 og
• Kumite +40

Det var en ordentlig mundfuld at klare, men da jeg var med for at gøre erfaringer var det egentlig fint nok, da jeg ikke havde noget at forsvare.

Hele holdet drog samlet afsted torsdag, den 22. september og vi blev fint indkvarteret i gå afstand fra Royal Highland Centre, hvor stævnet skulle afholdes. Torsdag og fredag gik med registrering og sightseeing og selvfølgelig snak om stævnet. Egentlig havde jeg det fint med det hele indtil lørdag eftermiddag, hvor jeg pludselig fik besøg af en flok sommerfugle, der kildede sjovt i maven Heldigvis viste det sig, at flere af de andre kæmpere havde samme oplevelse og så kunne jeg lige pludselig forholde mig til det og fik styr på følelserne.

Søndag morgen var der tidlig afgang til hallen for at gøre klar. Jeg var første kæmper fra Danmark, der skulle i gang oven i købet i den helt nye kategori koten kata. Jeg havde lidt spekulationer omkring afviklingen, når hver enkelt deltager kunne vælge deres vidt forskellige katas og så skulle lave dem med to mand inde på måtten samtidig. Ville man støde sammen eller endte det med at man måtte vente til den anden var væk? Alle bange anelser i den retning blev dog gjort til skamme.

Koten kata

Første runde! Så var det nu! Heldigvis kom jeg in the zone fra starten så nogenlunde og fik leveret en OK kakuyuko nidan og jeg gik videre! Alene den oplevelse at vinde 1. runde gav et ekstra boost og da jeg kort efter gjorde klar til anden runde var jeg mentalt rigtigt klar og med et par råd fra sensei Jesper Markvardsen i baghovedet gik det igen den rigtige vej og jeg var videre igen.

Tredje runde var min klart bedste, men desværre var modstanderen bedre end mig, så det blev slutsignalet for mig. Det betød dog stadigvæk at jeg endte mellem de 16 bedste og det var jeg da egentlig stolt af i en gruppe med 55 dygtige kæmpere.

Her er min 1. runde kakuyuko nidan:

Kata +40

I kata +40 var jeg oversidder i første runde og var altså direkte videre til 2. runde, hvor der skulle vises junro katas. Der var lidt problemer med at hoveddommeren på vores areal to gange sagde en anden kata en den han viste på skiltet til konkurrenterne. Det medførte lidt forvirring og nervøsitet blandt kæmperne, men der kom da styr på tingene og pludselig stod jeg på gulvet igen. Jeg tænkte hele tiden – “bare ikke junro yondan!!” – junro yondan indeholder en masse rotationer og er den af junro kataerne jeg er dårligst til. Sådan noget skal man åbenbart ikke tænke for gæt hvad der blev trukket? Selvfølgelig junro yondan Efter en lidt famlende start fik jeg dog nogenlunde styr på det og dæleme om ikke jeg vandt! I næste runde var jeg oppe mod en dygtig hollænder – vi skulle lave enpi og selvom jeg egentlig synes den var OK, så var hollænderens bedre og så var det slut, men igen mellem de 16 bedste så ingen beklagelser herfra, men en masse noter om detaljer der skal trænes til næste gang.

Kumite+40

Så var der en lang pause – ca. 5 timer – inden jeg skulle kæmpe i +40 kumite. endelig blev vi kaldt ind til arealet. Jeg var igen oversidder fra 1. runde og min første kamp var mod Filippa Houndalas fra Sydafrika. Lidt kortere end mig, men meget stærkt bygget. Jeg følte mig egentlig godt klar, men af en eller anden grund lod jeg mig overraske af at han kæmpede med højre ben forrest, da det annullerede nogle af de ting jeg havde planlagt Mental note er derfor til næste gang – hav en back-up plan! Nå, vi kom i gang og pludselig var han inde og scorede en waza-ari. Efter start prøvede jeg at presse ham og syntes også jeg havde i hvert fald en scoring, men igen fik han en scoring på en kontra og så var den kamp forbi. Jeg var lidt skuffet på mig selv – det skal man være! Det var dog et plaster på såret at det viste sig at mr. Houndalas var så god at han vandt sølv og jeg kunne sagtens se i de efterfølgende kampe, at han var superdygtig til at udnytte sine egne styrker optimalt. Endnu et område jeg skal have arbejdet på.

Share on Facebook

Oss
Michael

Share on Facebook

Share on Facebook